Jægerspriskoret

 

Jægerspriskoret starter ny sæson

 Syng dig glad sammen med andre! – dirigent: Christian Sune Kaat

Jægerspriskoret har altid brug for nye sangere, så har du glæden ved at synge? Kan du synge rent og følge rimeligt med i noderne? Så er koret måske noget for dig.

Der udarbejdes øvefiler, så nodekendskab er ikke noget krav. Det læres undervejs.

Vi er et seriøst arbejdende kor og lægger vægt på et stabilt fremmøde og gode sociale relationer

Vi er ca. 20 medlemmer. Vi synger 4-stemmigt med en god fordeling på sopran, alt, tenor og bas og har på nuværende tidspunkt et repertoire af forskellig sværhedsgrad. Dansk, nordisk, rytmisk og lettere klassiske værker.

I seneste sæson efter den lange Corona-pause, har vi bestræbt os på at oparbejde et mindre fast repertoire, så nye let kan indgå i korsangen fra starten.

Vi synger hver torsdag fra. 19.00 – 21.30 i sanglokalet på Jægerspris skole nr. 100 (tidligere Sogneskole)

Korets starter efterårssæsonen torsdag den 8. september

De første 3 aftener vil være prøveaftener for nye korsangere.

Kontakt korets formand

Jens Erik Ellegaard-Jensen 20233239